Træning
Her gutterne fra
holdet

Februar
9. Ser jeg har
glemt at skrive
træningsdagbog -
sjusk - er
blevet grebet af
musik. Har været
til rigtigt hård
spinning 4 gange
indenfor den
sidste uge. Var
ved at blive
noget flad af at
sidde stille.
Startede på
spinningkursus
for en uge
siden, det er
spændende, men
meget hårdt, man
skal sidde ned
og kunne huske
musklernes navne
- helt umuligt
for mig. Så jeg
dumper jo nok.
Januar:
22. januar.
Chris Macd.
Herrehårdt. Det
var omkring 15
eller 20
intervaller med
fuld hammer.
Svedte jo som en
tyrk og var helt
smadret tirsdag.
Men onsdag den
24 var jeg på
igen - den fik
ret meget hammer
- denne onsdag
aften, hvor
ungerne for en
kort stund var
hos deres mor.
Torsdag:
Zuluawards, skal
gå op af
VIP-indgangen.
Så jeg må jo
finde
festkasketten
frem.
15, 16 og 18. -
Træning ...
5- 7. 8. og 9. -
der er blevet
trænet hårdt.
Efter
mandagstræning
hos Chris
vågnede jeg
først kl 10
tirsdag. Endelig
har jeg fået
sovet en god
nats søvn.
tirsdag hos
Hammer - kunne
jeg virkelig
mærke at jeg
kunne jokke uden
min puls steg
nævneværdigt.
Det er snart på
tide med en ny
test og se om
jeg har flyttet
mig et par
points. Det må
jeg have gjort.
Det er egentlig
meningen jeg
skal købe en
Fortius, men det
er ærgerligt det
er så sent - jeg
får ikke rigtigt
tid til at bruge
den og jeg gider
jo ikke være
hjemme, når jeg
har fri.
4. januar: Jeg
har edderhuggeme
været til
træning i dag,
det var stærkt
tiltrængt, for
jeg synes min
hjernefunktion
har været meget
grumset i et par
dage - det
skyldes ikke
mindst, at jeg
ikke har kunnet
sove - fordi jeg
ikke har trænet
- etc etc. Med
Henrik Withen
som
spinninginstruktør
gav jeg den max
gas især først
40 minutter -
mellem 173-180 i
puls. Opvarmning
var ½ time
solo-ventetid
også med høj
puls. Var på
Eksp. med
ungerne, prøvede
blodtrykmåling,
den var vist 120
over 70. I
morgen endelig
tid til at komme
ind på dato og
arbejde. Tine
hentede børn ca
kl 15.
27.
december.
Endelig lidt
træning igen. En
enkelt lille
time, mens
ungerne var i
børnepasning.
Var i
Eksperimentariet
27. og 28. og
29. i
Frederiksberg
svømmehal.
21. En time -
udvandrede efter
40 minutter,
troede jeg var
ved at få
kvalme. Men jeg
havde det fint.
Var til
æbleskive-reception
på Dato - fedt
nok, nu får jeg
et bord derinde
og madordning
til 300 dask.
Mange mange
positive ord om
bagsiden. Det er
selvfølgelig
godt, men nu
gælder det for
alvor om at
huske
ydmygheden,
taknemmeligheden.
D
18. mandag. Her
fik jeg
virkeligt tæv.
"Simon, you aint
seen nothing yet.
I have been nice
to you untill
now." Under
træningen har
jeg det flere
gange som om jeg
er ved at falde
død om, eller at
jeg må forlade
lokalet, men det
gør jeg ikke.
Det er dybest
set en mental
barriere, for
jeg kan sagtens
holde til at
ligge på puls
178-180.
17: Ronnie og
jeg til cykelløb
slushcup. Det
var så kedeligt,
at jeg var ved
at falde i søvn
på cyklen flere
gange. Efter
første omgang
begyndte min
kæde at
chainsucke, så
jeg havde en god
grund til at
udgå. Men ellers
rigtigt
hyggeligt, denne
søndag morgen,
hvor jeg var
kommet alt for
sent i seng
lørdag. Jeg
kørte en runde
på 31 minutter,
hvor jeg mest
stod og ventede
på andre mv.
Tror ret
sikkert, jeg
kunne have kørt
den på 24
minutter.
13.
Superspintime
hos Chris McD
fik skæld ud to
gange. Først
fordi jeg havde
for lidt
belastning på,
han spottede det
og råbte SIMON!.
Bagefter, da alt
det meget hårde
var overstået,
sad jeg helt
sikkert med lidt
flakkende blik
rundt i lokalet
- og fik
markeret, at jeg
skal fokusere.
FOCUS. Man kan
kun gøre en ting
ad gangen. Efter
timen var jeg så
udbanket, at jeg
faktisk trak
vejret dybt i 10
minutter -
virkeligt
smadret. Kommer
til at sove
meget tungt. Nu
kun få dage til
Slushcup. Gad
vist om jeg er i
bedre form, det
tror jeg ret
sikkert.
Dagens
fantastiske
begivenhed.
Hersild og
Heggov har
repareret min
bil for ca 7600
kr. Hele lortet
er perfekt, de
havde endda
skiftet et par
forlygtepærer.
Flinke
mennesker,
spekulerede på
om de mon kunne
huske mit navn
fra artikel om
autoriserede
værksteder. Tror
det ikke, det er
bare et godt
værksted, og
måske en smule
dyrere, men hvad
gør det? Jeg er
jo ruineret
alligevel.
12. Michael
Hammer - solid
time, men jeg
trykkede den
ikke max af,
orkede ikke at
falde død om af
træthed kl. 22.
Cyklede derind.
Punkterede,
heldigvis havde
jeg min Trek
stående hos Chr.
Cyklede så hjem
sendt i et
dejligt regnvejr
- det gik meget
hurtigt.
10. God
søndagsspin hos
Chris MacD.
Havde spist for
meget morgenmad.
Projekt om tv
aftalt til at
"starte" i
januar, fordi
december er
fucked up.
Arbejdsmæssigt.
Det kniber
gevaldigt med at
nå det hele, det
er den
sædvanlige
december-prrrrr.
7-8.? Mener jeg
var til en
enkelt time
5.
Denne dag fik
jeg vist
installeret
varmepumpen,
helt afsindigt
genialt. Den
bruger 14
kilowatt på et
døgn, men varmer
det hele op. Det
koster en
femtedel af hvad
jeg betalte før.
Aermec, hedder
den vist.
En time hos
Michael Hammer,
dejlig time, min makspuls måske
lidt over 180.
Føler som
sædvanligt, at
jeg trykker
hårdere og
hårdere. Nye,
gode sko med
titanium og
alu-køling. Jeg
har fået to fans
af
dato-bagsiden,
super.
4. Mandag -
træning hos MacD.
en time. Jeg var
uopmærksom et
øjeblik og fik
en velfortjent
skideballe for
det. Herligt!
Opnåede ny
maksimumpuls 192
?? Jeg må ha
trænet en eller
flere gange her.
November:
29. Jeg har i
dag fået en
slags ok på en
ide til et
tvprogram, som
jeg har fået. Og
jeg håber så at
Chris MacD er
med på ideen -
for uden ham, er
der ligesom ikke
noget program.
Men det blir
stort, bare
vent.
28. Det lykkedes
at komme afsted
til spinning for
en gangs skyld -
jeg er jo ved at
blive vanvittig
af ikke at få
trænet. Det blev
til knap et par
timer hos Kim
Huusmann. Det
var noget med at
stå op i meget
lang tid - min
makspuls var
omkring 180 -
altså ti slag
for lavt.
27. Interview
med superdejlige
og søde Saseline.
25, og 26. Jeg
havde glædet mig
til at komme til
spin begge dage,
men børn,
skadestuer og
diverse kom på
tværs.
22. En lidt
lettere træning
hos Tanja Hall -
min maxpuls 180
- men jeg kunne
tydelig mærke at
min iltoptagelse
er blevet bedre.
20. Hårdeste
træning ever:
"Simon, if you
want a coach you
have to keep
those feet
moving!" Jeg
fuckede hele
tiden op i,
hvornår jeg
skulle angribe
og hvornår jeg
bare skulle
"køre". Efter
denne træning
sov jeg om
muligt endnu
tungere og
længere - lette
smerter i
brystet.
19. Mødte op kl.
9.20 til spin
hos McD.
Supergodt, han
fik mig til at
yde mere end
nogensinde. I
have never seen
anyone who has
won a
mountainbikerace
with their hands
in the air. Sov
simpelthen
mindst en time
sen eftermiddag.
Har ordnet hele
hytten inklusive
gulvvask.
Rolingerne kom
fra Struer noget
overtrætte.
17. Hjemme hos
Ronnie og Eli,
skidesjovt, vi
kørte på hans
nye fortius
cykelcomputer-ting
- genial, den må
jeg også ha. Så
skal der for
alvor trænes.
15. To timers
spinning i dag,
god form, der
var syv
intervaller af
30 sekunder,
hvor man skulle
give max skrue
og jeg var
besvimelsen nær
lige efter hver
gang. God
træning. Spiste
på mcd - ungerne
klarede det
godt. Føler jeg
har fået god
energi igen.
Premiere næsten
i dato på
bagsiden. Jeg
aner ikke
hvordan det er
blevet
modtaget... Min
xxx skrev en
mail til mig,
virkelig
hyggeligt - mit
liv det er
fan'me
fantastisk.
14. Supergod
nyhed, jeg får
måske nu en
træner - og en
bedre træner
finder man ingen
steder, så det
er en fantastisk
chance for mig -
nu skal mit
kondital altså
sendes 20-30 pct
opad. Det her er
virkelig en stor
chance for mig,
så nu skal der
slås til.
12. og 13. en
times spinning
begge dage, det
går bedre med
fysikken. Men
jeg får slet
ikke trænet nok.
11. Træning, 1
time for første
gang siden
mandag. Det gør
ufatteligt ondt
i hele kroppen -
talte med Jimmi
om hvorfor. Jeg
skal nok have
fat i pulsuret
igen og træne
med lavere HR.
10. børn for
trætte til at
tage til træning
- jeg vendte om
på vejen derind.
9. torsdag -
spise burgere i
"skoven".
8. Var ude at
kigge på en mtb
- ca 3700 den
skulle være let,
men jeg
besindede mig.
Nul træning.
7. tirsdag.
Skrev for første
gang bagside til
Dato. Glæder mig
til evt.
reaktioner i
morgen. Var til
dans med
ungerne. Sofie
arrangerede en
fest i "skoven"
inden dans som
hun overraskede
os med. Dagens
højdepunkt:
masser af indkøb
i Aldi til 130
kr!
6. Mandag. To
timers spinning
- en med Allan
Muff han er
virkelig god og
fik mig til at
trække vejret
gennem næsen.
Det er svært,
for der er ikke
nok passage, men
jeg forsøgte i
flere timer at
bruge teknikken.
Jeg sugede jo
meget sved ind i
næsen, det er jo
hyggeligt nok.
Chris MacDonald,
elitespinning,
det gjorde bare
ondt. Op at stå
flere gange i op
til 9 minutter.
og så slutter
man af med
intervaller,
hvor den skal
fyres af i fx 1
minut, 1 minuts
pause. Jeg lå
henover styret
mange gange og
var nær
besvimelse.
Enten så er jeg
bare i dårlig
form eller også
presser jeg mig
selv mere end
før. Måske fordi
jeg ikke bruger
pulsmåler, når
den er på, så
har jeg det
måske med at
hygge mig lidt
for meget. Skal
skrive artikel
om Jimmi Olsen,
der vandt Sahara
Race. Det var
flot gjort.
Chris MacDonald
fortalte mig at
taktikken var,
at han skulle
lægge sig lige i
halen på "the
pros" ikke
forsøge at
stikke af fra
dem. Jimmi stak
af fra dem
første dag og
fik straffen -
hedeslag. Kom i
mål 20 minutter
efter nummer et.
Chris fortalte,
at hans fejl i
RAAM var, at han
kørte alt for
stærkt i starten
- det er jo
indlysende, når
man har set
filmene - han
skulle have
ligget i
"baghjulet"
indtil målet, så
havde han
vundet.
Den erfaring kom
Jimmi til gode -
han vandt.
Tillykke.
5. November.
Slushcup. Det
var virkelig en
mudret omgang -
se under løb.
Det var
pissekoldt - og
jeg er
simpelthen i
knap så god
form. Det gør
ondt meget
hurtigt. Måske
jeg spiser for
usundt. Måske
gider min krop
bare ikke - den
kræver måske
lidt pause.
31. Fik bilen,
den er ikke
ordnet
ordentligt. Den
skal repareres
om. Nul mere
snak om det.
30. Bo Reker
Andersen lovede
at bilen var
færdig mandag
kl. 12. Mødte op
kl. 15.30. Bilen
står stadig
urørt. Nu er det
snart en hel
måned jeg har
måttet undvære
bil. Og han
kommer til at
fortryde det
bittert. Tryg -
forsikringsselskabet
- er underrettet
om sagen og Bo
Reker Andersen
er nu på deres
sorte liste.
28. og 29.
Weekend.
Svømning,
træning og
altmuligt andet
er, aflyst
mekaniker Bo
Reker Andersen,
Holte, den
største taber
jeg nogensinde
har truffet, har
ikke lavet bilen
- den står
urørt.
27. Helvedesdag.
Mekaniker Bo
Reker Andersen
kan ikke
overholde nogle
aftaler. Tre
uger har han
haft min bil,
den er stadig
ikke færdig.
Måtte gå med
Silas helt til
Holte med
cyklen,
hvorefter vi tog
toget til
Lyngby. Var
hjemme kl.
20.30. Det er
sgu synd at min
dreng skal
opleve sådan
noget. Fredag,
Ikea, Lis butik.
26. Bil stadig
ikke færdig
efter næsten 3
uger. Den ene
syge forklaring
erstatter den
anden. I dag
skal jeg bare
til træning
uanset hvad.
Aftale med Lis
udskydes. Det
endte med en
enkelt meget
hård times
spinning og
turene frem og
tilbage. Var 100
pct våd over det
hele ved
hjemkomst kl.
19.30. Men kan
mystisk nok godt
li at cykle også
i halvdårligt
vejr.
Komponerede om
aftenen ligesom
de sidste mange
aftener, får
musearm af det.
25. Planer om at
tage til
træning, men
ungerne var
tæsketrætte.
Komponere -
aftensmad
fiskefiletter og
godnat til
rollingerne
efter deres
lille dans. Bil
ikke færdig
24. Trine P.
Kjeldsen
interview.
Cyklede til TV2s
nye bygninger i
Sydhavnen - snød
og tog til
Hovedbanegården,
men kørte dog
hjem. Tine og
ungerne kom på
besøg og spiste
aftensmad.
23. Monique kl.
11.
Superhyggeligt,
jeg må finde et
eller andet
påskud for at
mødes med hende
igen. Bagefter
var Poul på
besøg, han har
taget nogle
flotte
naturbilleder,
som han skulle
ind og aflevere.
Så var det tid
til to timers
spinning. Første
en med fru Lene
Wienerbrød og
bagefter med en
meget sej Brian
Hansen, som
smiler også når
det gør ondt.
Han er meget
inspirerende.
Jeg oplevede
igen det
mystiske, at jeg
arbejdede hårdt,
puls 165-170,
men var
overhovedet ikke
forpustet, så
jeg gætter på at
iltoptagelsen er
blevet bedre.
22.
Oprydningssøndag.
Det er med rod,
som med mad.
Hvis der kommer
mere ind, end
der kommer ud,
så opstår rodet,
fortalte en af
Silas'
kammeraters far
os da vi var på
tankstationen.
Det har jeg sgu
aldrig tænkt på.
Vi tog til
naturlegepladsen
i Gentofte, hvor
ungerne bla.
prøvede
Suwæu-Bauuun,
som Silas kalder
svævebanen.
Snart får jeg
forhåbentlig min
bil igen fra
reparation, det
er virkelig en
krise ikke at
have haft bil i
ugevis - fx.
indkøb med en
rygsæk, fire
liter mælk,
sukker, dåser,
alt - det dur
bare ikke.
21. Knud
inviterede os i
Tivoli - vi
kørte til
Hellerup og
slappede af i
toget. En
supergod dag,
hvor ungerne fik
prøvet samtlige
forlystelser i i
Tivoli. Og Knud
og jeg kom ikke
op at slås på
noget tidspunkt,
slet ikke.
20. Med ungerne
og Chr. ved
bålplads i
Dyrehaven,
ristede pølser.
Ungerne cyklede
selv frem og
tilbage -
hyggeligt.
Susanne
Jørgensen
ringede og gav
mig to
rejseartikelopgaver
- to forsider,
så
rejsehistorien i
dag om Gran C.
var åbenbart i
orden.
19. Tog tidligt
til Århus med
tog for at
interviewe
Vickie Jo - det
var ok. Mødtes
et par timer
efter med
ungerne og Tine
- købte en god
kasket, kørte
hjem igen - jeg
må nok indse, at
min plads er
ikke længere bag
et bilrat...
18. Spinning en
time med Kim
Huusfeldt, ny
mand, tror jeg,
han er god.
Chris MacD
spinnede med
inden han selv
tog hul på to
timers
spinundervisning
- gad vidst om
han træner op
til noget igen?
Så vidt jeg
husker, så var
jeg i OK form i
de to timer + en
time frem og
tilbage - og
kunne lidt
lettere få
pulsen op, men
det her nok
været udmærket
med nogle
træningsfri dage
-
torsdag-fredag-lørdag-søndag.
17. Spin igen
med Dan Aigens,
som faktisk har
ædt to
kakerlakker og
tjent 100.000 kr
på det. Det
føles som om jeg
træder 325 watt,
men min puls
nægter at gå
over 166. Jeg
tror faktisk, at
min kondition
har taget et ryk
ovenpå
banekørsel, hvor
jeg virkelig
nåede en ny
makspuls, og så
eremitageløbet.
Det kombineret
med meget søvn
lader til at
have flyttet min
arbejdspuls
cirka 10 slag
ned, ved hårdt
arbejde. Og jeg
bliver heller
ikke forpustet.
Så der er kun en
ting forude:
Lidt hårdere
træning og så
ser vi om
holdkaptajnen
ikke er med på
Slush.
16. Har meldt
mig til tre
timers spinning,
håber at orke to
af dem - jeg
skal jo også
cykle frem og
tilbage og det
er det værste.
Det endte med to
timers spin og
en god
durumrulle.
15. En times
spin søndag
formiddag med
Chris MacD.
Dejligt at være
tilbage igen
efter ferier,
løb med videre.
14. oktober
cyklede til
fitnessdk og tog
en lille times
solospinning.
13. oktober -
cyklede på bane,
det er noget,
der kræver
råstyrke - og
det vil jeg
igen. Se under
banekørsel
Ballerup på
forsiden.
8.-13. oktober.
har været helt
ødelagt efter
eremitageløb,
men har dog
alligevel cyklet
meget.
Ferie Gran
Canaria...Lidt
under 100 km om
dagen - men med
mange bakker og
28 grader -
skønt. Se
forside herom.
September
15. Den store
testdag, se
forsiden.
14. Knaldede
artiklen ind,
afleverede kl.
14.30. Hentede
Silas, kørte til
Ch.lund
strandpark - fik
en af de sidste
is på
tankstationen i
skovshoved.
Sofie var hos
Bastian som bor
i et herligt hus
lige ved havnen
og skolen. Her
gik det op for
mig at det måske
var på tide at
indrette hjemmet
her. Hellere 12
år for sent end
aldrig. Det er
jo ret let, man
smider alt
lortet ud og
sætter nogle få
nye ting ind.
Ungerne var alt
for trætte til
at tage ind på
fitnessdk til
spinning, så jeg
måtte stå over
endnu en gang.
Vi fik ris med
karry og ungerne
en skive is
bagefter. Og så
legede mig og
Sofie Kildmig og
kaldmig. Og da
vi læste
historie og
spurgte Silas:
"Hvad for et
transportmiddel
bruger man, hvis
man skal til
supermarkedet",
så svarede han
det ene
afsindigt sjove
svar efter det
andet. "Det må
man ikke, så får
man en bøde" og
den slags.
13. I dag skal
jeg interviewe
Mickey
Fredie-Pedersen
i Dragør - det
første fotoalbum
i B.T. igen. Det
skal være godt,
ligesom det
plejer.
Spinningplaner
kl. 17.20 håber
jeg kan nå det.
Det viste sig at
ungerne var alt
for trætte Silas
faldt simpelthen
i søvn foran TV
så det ville
være rent
dyreplageri at
tage dem med hen
til Fitnessdk.
Jeg vil nu se at
få fingre i en
god
spinningcykel
til at stille
herhjemme så jeg
hver formiddag
kan tage et
kvarters tid for
at vågne op.
12.
Et kondital som
Lance Armstrong
Solen skinner,
så jeg kan kun
takke min helt
utrolige
selvdisciplin
for at jeg
sidder her ved
computeren... I
dag skal der
ikke trænes, som
Chris MacD sagde
i går er der
ikke noget der
hedder
restitutionstræning.
Det er noget
pjat, hellere
tage en fridag.
Men OK jeg kom
til at okse til
Hellerup
strandpark,
fordi nogle
havde bildt mig
ind at det var
sommervejr. En
fejl. Efter et
måltid med alt
for meget bacon,
måtte jeg ty til
koldskålstricket
inden jeg tog
ind på Fitnessdk.
For første gang
i måske et halvt
år tjekkede jeg
mit kondital.
Jeg satte
maskinen på
level 17 ud af
20 - og nåede
frem til et
kondital på 81.
Det kan
naturligvis ikke
passe. for det
er ligeså meget
som Lance
Armstrong. Men
det skal dog
siges, at da jeg
startede med at
træne for et år
eller to siden,
var mit kondital
på selvsamme
cykel 48 - altså
meget lavt - så
set fra den
vinkel er
tendensen i
hvertfald meget
klar. Jeg kørte
med 286 watt i
belastning i 5
minutter - uden
de store
problemer, min
puls nåede til
sidst op på 170.
Det er ikke det
vilde - jeg
kunne måske have
gjort det lidt
dårligere, hvis
jeg havde varmet
op. Men det skal
ses i sammenhæng
med at jeg vejer
62 kilo. Så yder
jeg 4,6 watt pr
kilo. Jeg tror,
at hvis jeg gik
amok kunne jeg
lave 310 watt og
så ville jeg
ende på 5 watt
pr kilo. Men så
er der sgu nok
heller ikke
meget mere at
komme efter, som
Anders Fogh
Rasmussen ville
formulere det.
Set fra en
træningssynspunkt
er jeg bare
interesseret i
at finde ud af,
om jeg kan
presse mange
flere watt ud af
mig.
11. 2 timers
spinning hos
Chris McDonald.
Det var jo
meningen, at man
skulle give den
fuld øre
undervejs, men
jeg holdt min
puls under 170
hele tiden - og
i lange perioder
så min puls på
142, mens jeg
spiste lidt
desserter og en
pære. Man kan jo
lige så godt
hygge sig til
spinning og det
er vigtigt at
kunne spise mens
man kører, hvis
man skal køre
rigtigt langt.
Jeg kunne
tydeligt mærke,
at jeg havde
energi nok til
at fortsætte
efter de to
timer - og det
er jo kl. 19.30,
hvor man har
sprunget
aftensmaden
over. Dagens
gode ting er, at
jeg, Chris MacD
og Jimmy Olsen
om to uger skal
klare
interviewet til
B.T. - vi tager
ud og spiser og
drikker et par
øl bagefter.
Det er sgu da
fantastisk...!
Men det er jo
fordi min
fantasi og min
virkelighed er
begyndt at
overlejre
hinanden på en
god måde.
Havde en side i
B.T. om Canal
Digital
abonnement.
10. Bastrup Sø
Rundt. 86
kilometer. Kørte
blandt de første
2-4 ryttere hele
vejen for at få
noget "god
træning" i
stedet for at
lurepasse
bagude. Kom i
mål blandt de
første uden at
være overdrevent
anstrengt. Fik
den uriaspost,
at jeg lå
forreste ca. en
kilometer før
mål - et dårligt
tidspunkt. Men
kom ind som en
af de 4-6
første.
9. Lørdag. Tog
med ungerne i
Frederiksberg
Svømmehal -
dejlig
vandrutsjebane,
Sofie kunne selv
ta' den og var
virkeligt
dygtig. Havde en
artikel om
børnevoksne i
B.T. et opslag
7. Dejligt
solsinsvejr, så
jeg hentede
ungerne og vi
kørte til
tankstationen
ved Skovshoved
og købte tre is.
Det er ved at
være sidste
chance for det.
Så kørte vi til
Hellerup
Strandpark, hvor
Silas råbte:
"Hvor er de
allesammen
henne?" Der var
tomt. Vi
fortsatte til
Hellerup og
fordi jeg havde
lovet Sofie
noget fra BR så
fik de begge en
ting derinde.
Bratz og noget
psykopatfetisch-politiudstyr
til Silas med
gasmaske og
skydevåben og
håndjern... (det
er sgu en
underlig
verden).
Det var "god
træning" hjemad
for begge dæk på
cykelvognen var
helt flade.
6. Mens ungerne
legede i
børnepasningen,
var jeg til en
times spinning
hos Chris
MacDonald og det
var så gu hårdt.
Jeg har
bemærket, at
selvom jeg
virkelig har
meget belastning
på, og sveder
kraftigt, så
stiger min puls
ikke så meget.
Jeg bliver mere
og mere som en
dieselmotor, der
kører på lave
omdrejninger. I
starten, da jeg
var i dårlig
form, der fløj
min puls op på
180-190 nemt -
nu er det svært
at få pulsen
over 175 - så
bliver der
virkeligt
bestilt noget.
Efter træningen
lavede Sofie
pizza herhjemme,
hun var dygtig,
men hun ville
ikke spise den
selv. Det var
fordi hun havde
hældt ost på.
Jeg forklarede
hende at osten
jo fordamper i
ovnen, så spiste
hun alligevel.
Den lille
familie var træt
og faldt i søvn
allesammen ved
21-tiden.
5. En times
meget hård
spinning hos
Michael Hammer.
Helt ærlig
Michael, det er
altså
dyremishandling,
at man skal stå
op i 10 minutter
i træk! PÅ den
anden side, man
kan ikke påstå
at Michael
Hammer lefler
for sine
klienter:o).
4. To timers
hård spinning
hos C. M.
3. Søndag Ca. 40
km på landevej -
ondt i halsen.
En ældre
kvindelig bilist
dyttede af mig,
mens jeg kørte
på strandvejen
ved Vedbæk. Hun
fortrød dog og
forsøgte at
komme væk, fordi
jeg satte efter
hende med ca 50
km/t og fulgte
efter hende
forbi Vedbæk
station og i en
lille
rundstrækning
tilbage til
Strandvejen,
hvor hun holdt
for rødt. Der
belærte jeg med
brugen "De" den
ældre kvinde om,
hvilke regler,
der er i
trafikken - og
at cyklister
også må være på
vejene, selvom
der ikke er
cykelsti. Hendes
medpassager
tiltalte mig med
Du og så måtte
jeg gøre ham
opmærksom på, at
vi ikke var dus.
2. Lørdag. En
times spinning
mens Silas og
Sofie var i
børnepasningen.
Fødselsdagsfest
i Rågeleje for
Nicholas. Aften
B.T. fest.
1. Fredag. Ondt
i halsen. Nul
træning
august
31. Testede
cykelvogne til
historie for
B.T.
30. En times
spinning