Benjamin Justesen vandt i Slushcups første afdeling 2006 - han er en superflink fyr, jeg mødte ham i Ballerup Super Arena, hvor jeg kørte "på hold" med ham. Han kunne godt følge med mig. Hans kondital er 82.

Slushcup første afdeling. Min holdkaptajn Ronnie måtte melde pas i dag, så jeg var jo forvirret over pludselig ikke at skulle være hjælperytter for nogen. Min bror Christian og jeg fulgtes derop, vi fik en forbandet skylle undervejs i ræset, jeg var ved at udgå, pga mudder i øjnene. Men det gik da udmærket alligevel. Uden de store anstrengelser lå vi i den første tredjedel af feltet. Næste gang får vi forhåbentlig en bedre startboksplacering. Så kan vi lige gnave fem minutter af og rykke længere ned. og så overvejer jeg at lære at køre på mountainbike - hellere sent end aldrig.

Lige foran en mand med CSC på skulderen. Tak til Teamhustler.dk for billede

Jeg blev nr 115 ud af 315 i den samlede stilling - i min klasse blev jeg nr 28 ud af 106. Og for første gang kørte jeg lidt hurtigere end bror Christian. 

Hvis vi gnaver fem minutter af - det bør være let, så kan jeg ryge ned på en 18 plads i min klasse og en 90. plads i den samlede stilling. Ja, så der må vist snarere gnaves ti minutter af, hvis der skal være noget imponerende i det. 

Jeg vil bygge en helt primitiv MTB, en med fælgbremser (skivebremserne blev slidt op på en time, så de duede ikke til sidst). Der skal kun være en klinge foran (gearet virkede heller ikke på grund af chainsuck hele tiden) og nul affjedring.

Jeg har jo en Trek 8000 i dele, så er det med at samle den.

I øvrigt var det en stor sejr for mig at se, at jeg var 25 pladser bedre end en person, som forrige sommer hånede mig for mine cykelambitioner. Ja, han er så ikke den eneste, der bør lukke i - man kan faktisk godt udrette noget, hvis man træner derudaf, også selvom man er en gammel idiot. og også selvom man er elendig til at køre mountainbike og sidder og bremser hele tiden.

Generelt sludder om ambitioner

Jeg startede jo med at cykle de første par løb på MTB i sommeren 2005. Dengang havde jeg vel ikke trænet særligt meget. Jeg blev i 2005 i 9. afdeling af Dustcup nr 88 ud af 196 hvilket vil sige jeg lå ret præcist midt i. Og jeg husker tydeligt at jeg var fuldstændigt færdig bagefter.

Endnu unge og forventningsfulde - vi vidste ikke, hvad der ventede ...

Jeg deltog i lidt flere dustcup 2005, en gang tog jeg en dobbelt forlæns salto - se billede - og nogle uger efter tog jeg det værste styrt, hvor jeg havnede på Glostrups kæbekirurgiske afdeling. Det var netop der en sygeplejerske måtte forlade operationen, fordi hun ikke kunne li at se på mine tandrødder.

Styrt 1 og styrt 2. En smule mere bleg i hovedet på billedet til højre, fordi jeg var blevet syet inde i munden fra kind til kind.

I 2006 kørte jeg forsigtigt med i Dustcup igen med en full facehjelm - den er ikke smart men hvad. Jeg blev den 6. juli 2006 nr 109 ud af 282 på min tunge Felt-cykel uden affjedring, hvor jeg ikke kunne komme i pedalerne, fordi de var strammet for meget. Det var Geel Skov. Jeg lå altså her 40 pct nede i feltet. Så var der Sjælsø rundt den korte rute på 50 km, hvor jeg teoretisk set vandt. Jeg kom til at køre en omvej på 5 km på grund af et skænderi med en hjemmeværnsmand. Så min 17. plads burde have været en førsteplads et par minutter før nummer to. Der kørte jeg også stærkt, alene hele vejen, men dog kun med 33,67 i snit - mange stop undervejs, og mange cyklister, der lå i vejen. "vinderen" kørte med 33,33 i snit.

Så var der Helsinge Rundt, 80 km, jeg var 4 sekunder efter nummer et - samme tid som nummer to - jeg tror nu selv jeg var 10 sekunder efter nummer et, men hvad. Gennemsnitsfart 38,3 km/t

Bastrup Sø rundt, 86 km, samme tid som nummer to, et minut efter nummer et, Miklos Molnar. 2 timer og 23 minutter.

Bikers best marathon 103 km - det fedeste løb: nr 118 ud af 395 - svarende til 30 pct i feltet. 4 timer og 29 minutter. I min aldersgruppe 40-49 blev det til nr 35 ud af 139 - 25 pct.

Hjælperytteren og mesteren bagved undervejs på de 103 km Bikers Best Marathon.

Senest var der Slushcup, hvor jeg dybest set sad og hyggede mig alt for meget - placering 115 ud af 315. 36 pct - alt for dårligt. I min aldersklasse 26,4 pct nede i feltet - nr 28 ud af 106.

Alt i alt ser det selvfølgelig ud til at jeg er i bedre form end i 2005 naturligvis, men det ser ud som om jeg ikke er kommet i nævneværdig bedre form i juli, august, september, oktober - mærkeligt i betragtning af, at jeg har trænet meget - og derfor agter jeg at finde ud af, hvad jeg skal gøre - udover at lære at køre MTB. På flad vej og til spinning går det jo udmærket.

Banekørsel i Ballerup

Ronnie var så venlig at invitere til banekørsel i Ballerup Superarena, et sponsorarrangement for Team Vizion Bikes sponsorer. Jeg kom på hold med Benjamin Justesen (kondital 82) og Nybo (doktoren). I holdkørsel startede jeg for hurtigt, så de ikke helt kunne ligge på hjul hos mig i de fire kilometer - men på den cirka sidste runde var jeg så den, der hang lidt, fordi jeg ikke nåede at komme på hjul. Vi blev vist nok nr to i holdkonkurrencen og jeg mener vi holdt op mod 45 km/snit.

En sprinterdyst i tre omgange blev jeg nummer to i, tabte til en, der var i toppen af B-niveauet  som cykelrytter. Og en anden, jeg kørte mod (som tabte) var ude og ofre sig to gange, så han fik en flaske for at være dagens store fighter. Alt i alt blev mit hold Team P-Group nr. 2. Vi var blevet nummer et, hvis jeg ikke havde valgt at udgå af et udskillelsesløb - jeg troede jeg skulle spare på kræfterne til senere, men der tog jeg fejl. Måtte cykle til Ballerup og hjem igen sen aften uden lys.

En fantastisk aften, baneræs er altså nærmest som dødsdromen.

Efter en lang dags cykling hyggede teamet sig på stranden med pigerne.

Kun en tåbe frygter ikke Eremitageløbet

Jeg var uklog nok til at stille op i Eremitageløbet, 13,3 km tortur for 19000 mennesker, fordi jeg kunne komme med gratis og skulle se hvor gode mine ben var. Efter kraftig regn klarede det op og løbet begyndte. Jeg havde ca. nr 4500 på maven og skulle komme til at overhale 3100 personer undervejs i det smattede yderspor. 

Det viste sig, at mine ben var nogenlunde gode, for jeg løb i tiden 59 minutter og blev nummer 1400-et eller andet. Jeg havde pulsuret på og den sagde noget i retning af 188 som maks, det var i starten - og så var den ellers et kortvarigt smut nede på 164 for at ligge stabilt på omkring 178 - ved slutningen op ad bakke 182.

Efter løbet fødselsdag for Sofie, der fik en fin cykel.

Mandag var mine ben helt smadret, men jeg var nødt til at cykle fra Holte og hjem efter at have afleveret bilen til reparation og det gik uden problemer.

Tirsdag var det værre med benene, kunne ikke komme op og ned af trappen her. Men var nødt til at køre Sofie og Silas i cykelvogn til Lyngby (op ad bakke) og hjem med 20 kilo købmandsvarer. For Sofie skulle jo til dans. Men jeg overhalede da alligevel to cyklister op ad bakken.

Onsdag var det endnu værre med benene - måske pga cykelturen, igen torsdag fik jeg førligheden tilbage og fredag var jeg på cykelbane - se link om dette. Lørdag til spinning, og søndag igen til spinning hos Chris MacDonald. Og hele ugen må jeg cykle i stedet for at køre bil, men det lærer man noget om livet af.

103 km på mountainbike - Bikers Best

Vi lagde forholdsvist friskt ud og kørte de første omkring 40-50 km med 24 km i snit og det lyder ikke af meget, men det er det.

Vi holdt forholdsvist konstant en puls omkring de 170 som regel over. Og det var ganske interessant at se, at den holdt hele vejen til målstregen i Hillerød. Der var vi en smule baldrede, men vi glædede os over, at vi havde "sat" mange undervejs bla. Team Mirrrrror-man - nogle gamle fjender fra bla. Bastrup Sø rundt.

Vi kom i mål i tiden 4½ time og blev nr 118 og 119 - næste år kommer vi til at køre indenfor top 100, mindst.

Jeg skrev følgende til Ron i en mail bagefter:

Sensommerklassikeren Bastrup Sø rundt

Holdkaptajn Ronnie J. og jeg kørte søndag 10. september Bastrup Sø rundt i tiden 2 timer og 24 minutter. Vi lå og trak feltet næsten samtlige 86 kilometer, og der var også flere der kom efter løbet og takkede for arbejdet.

Nogen sejr blev det dog ikke til - vi kom ca et minut efter nummer et, den tidligere landsholdsspiller Miklos Molnar, der også er en hærdet triatlet og formentlig jægersoldat som var stukket af i en skovstrækning med helt vanvittige hastigheder  (et strækning han kendte godt, som han sagde). Med mine tilsvedte solbriller kunne jeg ikke se en skid inde i skoven, så jeg holdt mig på 20 meters afstand af Ronnie, der jagtede den skaldede jægersoldat med de blodskudte øjne.

De sidste ti kilometer var det næsten umuligt at få nogle til at tage føringer - de fleste i den forreste gruppe sad åbenbart i "bussen" og tænkte på f.... Tre ryttere med de mest gejlede cykler, smarte solbriller og mikrospiske carbon-sadler sad 99 pct af tiden på hjul, undtagen når der var nogle små bakker, hvor de trampede i pedalerne og kom ti meter foran - for ligesom at vise deres overlegenhed - for straks efter at falde tilbage igen. Og så så det endda ud som om de var sponsoreret af "Spejlmand" - synd for den sponsor... Men hold kæft hvor så de smarte ud. Og sikke de kunne køre de sidste 100 meter.